MALMØ FESTIVAL – august 2013

Solen var med os da vi i august kørte over broen, stillede op på Malmø Festivallens spektakulære Gatu Scen, og debuterede med Med andre øjne Street Version i udlandet. Og hvor ville det være mere oplagt at starte end lige på den anden side af øresund; i Malmø!? Spændingen på om der ville kunne mærkes en forskel fra når vi er på gaden i Danmark, blev hurtigt gjort til skamme i mødet med de ivrige svenskere. Fra første sminke dannede der sig en kø af meget forskellige mennesker, der alle ønskede at forvandle sig til en anden for en stund. En kø der kun blev længere i løbet af dagen. Nogle dage forinden havde der været en heftig tørklædedebat i Malmø, og det var tydeligt at mærke et endnu større behov for at afprøve sig selv med tørklæde end sædvanligt. Dorte slog sin personlige rekord, og da solen gik ned og vi slukkede for vores sminkespejle, havde hun nået at sminke 14 personer på 6 timer. Sikke en debut – vi glæder os til at lægge meget mere af Sverige ned – gerne både i Gøteborg og Stockholm! Foreløbig er det Tyskland der venter os: I slutningen af november er vi at finde på Nordwind Festivallen i Dresden 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.