CURITIBA FESTIVAL, BRAZIL – marts 2014

MAØ var afsted og give 4 dages streetversion i Curitiba Brazil på Latinamerikas største teaterfestival!

Det var meget rørende og en fantastisk oplevelse at være i en mangfoldig kultur med et mangfoldighedsprojekt. Leder af projektet, Morten Nielsen fortæller:

Vi var på forhånd meget spændte på at rejse til Brasilien med et mangfoldighedsprojekt, velvidende at vi ville komme til at arbejde i en kultur med en helt anden tradition for og vane med mangfoldighed end noget vi kender i skandinavien.
Da vi året inden rejste rundt i Brasilien for at præsentere Med andre øjne til forskellige kulturaktører, blev vi i starten af næsten hvert møde mødt med en kommentar om at det da lød som et spændende projekt, men at hudfarve jo ikke er et problem i Brasilien – ” her lever alle side om side uanset hvordan de ser ud “, synes den alt dominerende selvforståelse at være.
Så det var med ønsket om at undersøge og muligvis udfordre denne selvforståelse at vi ankom til Curitiba. Havde de ret alle de Brasilianere vi havde talt med? Var det virkelig så uproblematisk som de gav udtryk for?

Da den første kvinde vi havde sminket kom tilbage fra sin tur i byrummet med glødende øjne og helt tydeligt havde en vigtig oplevelse hun ville dele, begyndte jeg for alvor at blive nysgerrig.Hun var selv en lys brasiliansk kvinde, og hun var blevet sminket til en afrikansk kvinde med store mørke afrokrøller. Hun havde gået en tur på en times tid, og havde med det samme oplevet at hun følte sig radikalt anderledes, men også at hun blev set på, på en anden måde. Dog kunne hun ikke umiddelbart definere hvordan. Ved et busstoppested havde hun stoppet op for at lade som hun ventede på bussen, og først da en sort fyr stillede sig ved siden af hende og blinkede til hende – gik det op for hende at hendes nye udseende med et slag gav hende adgang tilen kæmpe befolkningsgruppe, som hun aldrig ellers interagerede med! Og som hun sagde med glødende øjne: Det gik op for mig at jeg aldrig nogensinde er blevet flirtet med af en sort mand!

At der var noget på spil var altså helt tydeligt fra starten, og i løbet af de i alt 4 dage og ca. 60 sminker, voksede banken af vigtige erkendelser og sjove historier.

Der var den gamle mand hvis afdøde forældre var henholdsvis hvid portugisisk på moderens side, og sort afrikansk på faderens. Han havde altid drømt om at ligne sin mor mere – hvilket jeg i sig selv fandt tankevækkende. At sminke ham hvid var en meget rørende oplevelse. Han følte for første gang i sit liv at han var kommet tættere på sin mors del af familien. Og da han fik sit før/efter billede begyndte han nærmest at græde i en blanding af glæde over endelig at have fået det udseende han altid havde drømt om, og sorg over til daglig at være fanget i et udseende som ikke svarede til det indre billede han havde af sig selv.

Og der var den italiensk udseende kvinde som fik et stramtsiddende tørklæde, og som kom tilbage fast besluttet på at tage kontakt til det muslimske miljø i Curitiba – fordi hun havde opdaget hvor svært hun pludselig havde haft det med at få kontakt med folk. Hun følte sig forbigået, og var stærkt provokeret af hvor meget hun måtte kæmpe for at få sin naturlige status hun med sit eget udseende var vant til at blive tildelt. Når folk tager slags beslutninger efter at have været del af Med andre øjne bliver man glad som projektkeder!

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Børnenes leg med nye identiteter, Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.