Undervisningsforløb

Vi tilbyder temadage og temauger for 8., 9. og 10. klasser med undervisning af professionelle skuespillere og makeup-artister. Under en temauge eller temadag lærer børnene om identitet, etnicitet, inklusion, diskrimination og mangfoldighed.
I forløbet står børnenes individuelle opdagelsesrejse og læringsproces i centrum. En fast del af forløbet for skoler er, at der arbejdes vekslende med både debat i større, fælles samlinger og arbejde i mindre grupper, hvor selve forvandlingen foregår.

Læs mere og få flere detaljer om vores tilbud til skoleklasser her

– – – – – –

Du kan her downloade undervisningsmateriale, fyldt med opgaver om identitet og selvopfattelse. Brug det, hvis I som klasse skal deltage eller allerede har deltaget i MED ANDRE ØJNE – eller brug det som en del af jeres egen undervisning, hvor temaer som identitet, selvopfattelse, køn og religion er på skemaet.

Note til siderne 11, 33, 45 og 51: Tilføj gerne et stykke hvidt papir til at tegne på.

Undervisningsmaterialet er udviklet konkret til en udgave af MED ANDRE ØJNE fra 2011, men materialet er stadig aktuelt som redskab i undervisningen – så længe, man ser bort fra side 24 og 42, hvor eleverne opfordres til at lægge billeder på Facebook.

– – – – – –

MED ANDRE ØJNE opfylder trin- og fællesmålene for dansk, historie, kristendom og billedkunst. Se filminstruktør Casper Joels film med elever og lærere her.

“Jeg fandt ud af at, der ikke var så stor forskel på folk.”
– Clara 6.a, Langhøjskolen i Hvidovre

“Jeg er imponeret over det store mod børnene udviser! Og jeg er helt overbevist om, at de har lært meget om hinanden ved at deltage i MED ANDRE ØJNE. Hvad der næsten er mest fascinerende er, at de også kommer til at lære meget om sig selv – ved at være en anden!”
– Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune

En Kommentar til Undervisningsforløb

  1. Pingback: Logbog for tirsdag og onsdag | Selviscenesættelse